Venter du dig og skal til at gøre soveværelset babyklar? Så er du kommet til det helt rigtige sted. For mange mennesker kan det være det første store skridt mod at gøre hjemmet klar til en ny baby, når de skal til at indrette soveværelset til lige pludselig at have plads til en baby.
Nogle mennesker går meget op i indretningen til den nye, hvor andre går mindre op i det. Vi har i denne guide lagt fokus på et par forskellige ting, som vi synes du skal have fokus på når du beslutter dig for at indrette soveværelset til baby.
Egen vugge eller bedside crib?
De seneste par år er rigtig mange gået fra at have en vugge til en bedside crib, og det er en tendens som vi kun ser bliver større og større med siden. Vi ser selv rigtig mange positive ting ved at vælge en bedside crib fremfor en vugge.
Med en bedside crib får du noget der minder om en vugge, men den er lavet til at du kan stille ved siden af din seng med en åben side. Det er altså en form for en tilbygning til din seng, så du har let adgang til din baby når den sover. Dette er helt ideelt for folk med utrygge børn eller børn man har behov for at amme om natten.
Mange bedside cribs i dag har man mulighed for at konvertere til en vugge, når barnet når en størrelse hvor det skal lidt væk fra sengen. Dette er en kæmpe fordel, og helt klart noget vi vil anbefale dig at kigge efter når du skal ud og investere i en bedside crib.
Babyalarm med natlys og vuggeviser
En anden rigtig god investering vi ser mange folk overser er en babyalarm med indbygget natlys og vuggeviser. Når dit barn skal sove kan det være nødvendigt med svagt lys eller en vuggevise, hvilket man kan købe en uro til. Det er dog helt unødvendigt, da mange babyalarmer i dag fås med en funktion der kan både lyse og afspille vuggeviser.
Tjek om babyalarmen kan aflæse temperatur
En anden undervurderet ting i sin babyalarm er, om den har temperaturmåler i sig. For at skabe de bedste forhold for en baby til at sove i (og for den sags skyld også forældrene), så kræver det at der er den rette temperatur i rummet.
Den rette temperatur er forskelligt fra barn til barn, men det anbefales ikke at have det alt for varm. Dette gælder både for voksne og børn.
Invester i en baby kommode
Hvis din baby skal sove i soveværelset, så kan det anbefales at investere i en baby kommode. I kommoden kan du have alle de ting, som man kunne få brug for mens en baby sover. På den måde skal man ikke rende hele hytten rundt for at lede efter ekstra sutter, bleer, modermælkserstatning eller andet.
Det kan anbefales at købe en kommode der er stor nok til at du kan ligge en puslepude oven på, og på den måde kan du pusle barnet i soveværelset om natten og skal dermed ikke ud og vandre rundt i huset med barnet.
Comments are closed.