Selvom mange af de største musikbegivenheder er blevet sat på pause, lever kunsten af spinne plader videre i bedste velgående. Pladerne er dog ofte skiftet ud med cd- eller mp3-afspillerer og andet elektronisk dj udstyr. Men kunsten forbliver den samme: musikken skal spille uden stop.

Men hvordan bliver en aspirerende Disk Jockey god? Altså sådan rigtig god? Svaret er ret enkelt. For at blive en dygtig DJ, skal du kende teknikkerne og øve dig på dem nærmest nonstop. Teknikkerne kan læres, men øvelse ved repetition er noget der helt er overladt til dig og dine ambitioner.

I denne guide vil vi lære dig hvordan en dj mixer og dj cd-afspillere virker, så du kan komme så godt fra start som overhovedet muligt. Efter det, er det bare om at bide tænderne sammen og øve dig.

Lær din mixerpult og dine afspillere bedre at kende

Det første vi skal kigge på, er dine afspillere. Et normalt setup har 2 afspillere, som står til hhv. højre og venstre for selve mixeren. Når du har valgt hvilket nummer du gerne vil spille, kan du bruge jog hjulet, cue-knappen og dine høretelefoner til at finde det allerførste ”kick” i nummeret.

Når du har fundet det første beat (som kicket kaldes) på begge afspillere er du klar til at gå i gang. Tryk på play knappen på den første cd-afspiller og skru op for den tilhørende kanal på mixeren.

Når musikken spiller, skal du på afspiller nr. to matche tempoet på afspillerens pitch-kontrol. Dette gøres ved at lytte i dine høretelefoner, mens begge tracks kører. Sørg for, at afspiller nr. 2 ikke spiller ud i lokalet. Tænk hvis det var en fest, så skulle publikum ikke høre dig finde tempoet.

Når du har fundet tempoet, er du klar til at kigge på mixeren: Uanset om din pult har 2, 4 eller flere kanaler, fungerer hver eneste kanal på samme måde. Kanalen har 1 fader og 3 potmetre.

Faderen bruges til at skrue op og ned for den overordnede lydstyrke, mens de 3 potmetre, der ofte er opstillet på en lodret række, kontrollerer lydniveauet på hhv. bas, mellemtone og diskant.

Det perfekte DJ-mix går i gang

Dit job som DJ er nu at spille det nye nummer før det tidligere nummer slutter. Du skal få tonerne til at glide sammen så dit publikum ikke mærker overgangen.

 Det gør du ved at sætte alle de 3 potmetre på nul, og langsomt føre faderen til afspiller to op til lytteniveau. Derefter mixer du ind på top og midt fra den anden kanal, mens du mixer ud i top og midt på den første. Til sidst lukker du for bassen på kanal 1, og skruer op for bassen på kanal 2.

Voila! Du har lavet dit første mix. Husk øvelse gør mester, så der skal nok nogle gange til før mixet sidder lige i skabet som man siger. Vi håber at denne guide har hjulpet dig i gang og givet dig blod på tanden til at fortsætte din træning. God fornøjelse til vi høres ved på dansegulvet.

Comments are closed.